Springedderkopper (Salticidae) er en familie indenfor ordenen edderkopper. Familien tæller på verdensplan over 5.000 arter, hvilket gør den til den største familie indenfor edderkopperne. Den danske liste tæller 32 arter.
Udseende og anatomi
Springedderkopperne er relativt lette at kende. Benene er korte, kraftige og næsten lige lange. De forreste to ben er særlig kraftige, da disse bruges til at gribe og fastholde byttet med. Forkroppen er bredest fortil, kraftig og med en høj pande. De otte øjne er placeret med fire fremadrettede, hvoraf de to midterste er særligt store. Disse giver springedderkopperne et meget skarpt syn (bedre end andre edderkoppers). På forkroppens to sider sidder hver to øjne, der gør, at springedderkopperne også kan se bagud. Den største danske art er Stor Springedderkop (Marpissa muscosa) med en kropslængde på 10mm.
Jagtteknik
Springedderkopperne er dagaktive og lokkes frem af solskinnet for at jage. Mange har nok set den i Danmark hyppigt forekommende Almindelig Zebraedderkop (Salticus scenicus) jage på solbeskinnet mur med hurtige rykvise bevægelser. Springedderkopperne sniger sig som en kat ind på byttet for til sidst at udføre et kraftigt spring, der for enkelte arters vedkommende kan være helt op til 20-25 gange deres egen længde. Lige inden springet løfter de deres kraftige forben samt strækker deres bagben med meget stor kraft, hvorved edderkoppen sendes af sted med op til 80 km/t. Inden springet har edderkoppen hæftet en silketråd (sikringstråd) til underlaget.
tirsdag den 4. maj 2010
Ukrudt
Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv. Bladene er rosetstillede. Slægten består af ca. 1000 apomiktiske arter, der er inddelt i 13 grupper. Her nævnes kun de arter, der er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.
Skvalderkål – kaldes på latin Aegopodium podagraria. I haven betragtes den som frygtet ukrudt – og ukrudt er vel bare noget, vi ikke ønsker. Det er en staude, d.v.s. en flerårig plante, der kan formeres ved såvel frø som deling.
Vokser vildt i Europa og Asien og er indført til Danmark som køkkenurt og eller lægeplante. Prøv at se på efternavnet – den har været brugt mod podagra.
Og egentlig ret smuk når man kommer tæt på:-)
Myrer:-)
Formicidae, familie af sociale insekter med flerårige samfund. Myrer hører til stilkhvepse (Apocrita) i de årevingedes orden (Hymenoptera). Der kendes 9500 arter, flest i troperne og ca. 50 i Danmark. Størrelsen er fra få mm op til flere cm. Myrer kendes på deres stilk, et snævert område af 1-2 led mellem bryst og bagkrop. Stilken har 1-2 små knuder eller skælformede udvækster. Myrer har lange, knæbøjede følehorn. Munden er bidende med kraftige kindbakker (mandibler). Hunmyrer har bagest en brod med en giftkirtel, som ses og mærkes hos arter af de i Danmark forekommende slægter Myrmica og Tetramorium. De fleste danske myrer, slægterne Lasius, Formica og Camponotus, mangler brodden. De forsvarer sig ved at bide og sprøjte gift i såret
Abonner på:
Opslag (Atom)